Dæmon


Hvert år forsvinder 300.000 børn i Europa.

Efterretningsagent Jacob Moritz har fået nok af modløst eftersøgningsarbejde. Under en samtale i Stammheimfængslet afslører en terrordømt, at Jacobs mor ikke døde i en ulykke, som hans far altid har fortalt, men at hun blev udpeget som forræder. Og drabsmanden er stadig aktiv.

Jacob udlånes til politiet i en lille grænseby i det sydvestlige Danmark, da den syvårige Maria forsvinder. Han har grund til at tro, at samme mand, som dræbte hans mor, er involveret og står bag et omfattende europæisk netværk, der stjæler børn fra børnehjem.

Kriminalkommissær Dagmar Thomasson er flyttet fra sin mand og to døtre i København efter at have stukket en mistænkt ned i en hotelbaggård. Sammen med Jacob søger hun efter den bortførte Maria, da liget af en anden pige dukker op. På pigens krop finder de en besked: Våg over deres børn, for dagen er kommet. Få dage efter dør endnu et barn, og de to efterforskere indser, at sagerne i grænsebyen hænger sammen.

Dæmon bygger på virkelige hændelser, rygter og fiktion.

Dæmon udforsker de uafklarede barneskæbner, hævnlyst og vrede.

Dæmon er efterfølgeren til Flod, trilogiens første prisnominerede og anmelderroste bog.
Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Ulrik Lauritzen, f. 1978, er uddannet cand.mag. i dansk og psykologi med speciale i argumentation og retorik i konspirationsteorier.

21,72  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages324
Publish date26 Aug 2022
Published byBrændpunkt
Languagedan
ISBN print9788794229630