uDkAnt #20

Krigen i Ukraine: Mine børn og jeg havde den underlige fornøjelse at møde digteren Halyna Kruk, der bor og lever i Lviv. Underlig, fordi det både var fantastisk at møde et så utroligt stærkt menneske, der kæmper mod russerne med kulturen i hånd, men samtidig, at skulle hele i skyggen af krigen. Halyna Kruk er egentlig feministisk digter, men som hun siger, så stopper krigen ethvert sprog. Nu er der krigens sprog, en bus fyldt med børn på vej væk, en bus fyldt med børn, uden voksne, en bus fyldt med tavshed, ikke et ord at mægle, kun denne forstummethed, et punkt sproget ikke kan nå. Men som forfattere jo alligevel skal forsøge at nå. Jeg spurgte til Halynas mand. Ja, han er ude ved fronten, og jeg som den uvidende jeg er, for jeg kan ikke forestille mig en veluddannet mand ude ved fronten, spurgte igen, altså ude ved fronten fronten. Ja, helt ude foran, der hvor de dør. Mellem 500 og 1.000 dør om dagen. Jeg sank en klump, og Halyna tog mig på skulderen, vi skal klare det, der er ikke nogen anden mulighed… Halyna Kruk har selvfølgelig en serie digte med i uDkAnt. Det siger sig selv. 

Men der er også rigtig meget andet og meget virkelig godt.  Vi har for eksempel en helt ung Pelle Zingel med, der lige har skrevet kontrakt med et amerikansk forlag.

Birgitte Søvsø står for omslaget. Hun skal i øvrigt udstille sine værker i New York. 

Så har vi fint besøg fra Norge ved Mikkel Vika og fra Århus tager den lovende debutant, Sylvester Blondin, os med gennem Øgadekvarteret og et søgende jeg.

Cia Rinne åbner ballet med et fantastisk langdigt.  Rigtig god læselyst fra redaktionen.

Slava litteraturen!