Soldaterhjerte

Tabuer, traumer og fællesskab – ved fronten og hjemme igen

Anden Verdenskrig, Vietnam, Algeriet, Balkan, Afghanistan og Ukraine. Soldater fra forskellige krige og konflikter mødes på tværs af generationer og verdensdele i Soldaterhjerte for at svare på: Hvorfor går vi i krig? Hvad gør det ved os som mennesker? Og hvordan vender vi hjem til civilisationen igen? 

Svarene rummer ord som fædrelandskærlighed, overlevelse og rastløshed. Dødsangst, kedsomhed og kammeratskab. Fortabthed og tomhed. Og ikke mindst en samhørighed blandt dem, der har været derude, hvor man er dybt afhængige af hinanden for at overleve. 

Journalist og tidligere soldat Emil Arenholt Mosekjær har brugt flere år på at interviewe veteraner fra forskellige krige. Han søger at forstå ikke blot sine egne oplevelser fra Afghanistan, men også hvorfor de skabte et særligt bånd til andre soldater verden over – fra den 25-årige kvinde fra fronten ved Donbas til den 94-årige veteran fra befrielsen af Frankrig i 1945. 

Emil Arenholt Mosekjær (f. 1990) er journalist og veteran fra krigen i Afghanistan. Han er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt Tel Aviv Universitet og har en fortid ved blandt andet Politiken. Han har som journalist og redaktør især beskæftiget sig med forsvarspolitik og internationale forhold og har i årenes løb ofte blandet sig i den offentlige debat i de skrevne medier, på radio og i tv.
26,16  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages312
Publish date20 Apr 2023
Published byGads Forlag
Languagedan
ISBN print9788712060475