Latter, leg & luftmasker

10 hækleopskrifter & anekdoter fra en barselstid

Det er en kæmpe omvæltning at skulle være nogens mor. Det var det i hvert fald for Maria, der troede, at forældreskab mest handlede om bleer og havregrød. Bekymringerne voksede i takt med maven lige indtil den dag, hvor hun slog garnet om nålen og begyndte at hækle. Hæklingen gav hende ro, og hæklingen mindede hende om, at der med børn også kommer latter, leg og masser af kreativitet. 

I Latter, leg & luftmasker får du 10 hækleopskrifter på blandt andet veste, kyser, gaveposer og legetøj, og med et ærligt og humoristisk indblik i barslen og forældreskabet har bogen til formål at hylde hæklingen som et hjælpende redskab, når bekymringerne tager over. 

Grib din hæklenål og hør historien om, hvordan Maria hæklede sig til rette i rollen som mor. 

Om forfatteren 
Maria Buck Jensen står bag den velbesøgte hækleblog Mønsterbryder, der blandt andet er blevet citeret af DR, Berlingske og Hendes Verden samt norske og japanske nyhedsmedier. I 2021 udkom Marias første hæklebog Himmel, hav og hæklede halstørklæder med en blændende lektøranmeldelse. Maria er inspireret af 70’ernes frihækling og ynder at opfordre sine læsere til at slippe opskrifterne og hækle selv. Hun er uddannet retoriker og audiologopæd fra Københavns Universitet, og hun har en særlig passion for at formidle hækleopskrifter visuelt, lettilgængeligt og inspirerende.
13,08  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages109
Publish date21 Apr 2023
Published byMuusmann Forlag
Languagedan
ISBN print9788794258777