Blik

I 2019 rejste Duygu Cakir rundt i Tyrkiet i tre måneder, for at skrive den nye udgave af Politikens Turen går til Tyrkiet. Med sin iPhone begyndte hun sporadisk at tage billeder af mennesker der krydsede samme vej som hende, hvor hun blev betaget af de upolerede hverdagsøjeblikke.

For om Tyrkiet er det ofte romantiserede beskrivelser og billeder der taler ind i klichéer om et land mellem øst og vest, der ofte bliver reduceret til to modsætninger. Billeder af moskeer, dervisher og tørklædeklædte kvinder på den ene side, mavedansere, tyrkisk raki og badestrande med halvnøgne damer på den anden. Det er ofte i modsætningerne, at et land som Tyrkiet bliver portrætteret.

Duygu har selv været kodet til at søge klicheerne og den orientale undertone, lige siden hun som barn har rejst til Tyrkiet med sin familie.

I takt med at Duygus rejser til landet er blevet hyppigere, har hendes blik rykket sig fra klicheerne til de umiddelbare hverdagsøjeblikke. I 2019 blev det endnu tydeligere.

En kvinde der holder en taske, et ældre par der slynger deres arme sammen, en dame der venter ved kassen i supermarkedet. Helt ordinære øjeblikke som Duygu er gået glip af, fordi hun som barn altid besøgte Tyrkiet som en turist.

BLIK udfordrer de vedvarende klicheer og romantiserede forestillinger af et land som Tyrkiet. Den vil udfordre betragteren, og stille sig skarp på det eurocentriske perspektiv af Tyrkiet. For Tyrkiet er mere end charterrejser og Islamisk politik. Det er også de uforudsete øjeblikke, som rejsebrochurer ikke kan forberede én på.

Samtidig giver BLIK også et førstehåndsindblik i hvordan en dansk-tyrker oplever Tyrkiet som hendes bedstefar engang immigrerede fra.