Kan man tænke sig rask

Videnskaben om sammenhængen mellem sind, sygdom og helbredelse

Vores sind har en langt større effekt på både sygdom og helbredelse, end de fleste går og forestiller sig. Denne bog fremlægger mange års forskning i, hvad vi selv kan gøre for at aktivere de selvhelbredende kræfter inden i os. Vi hører om placeboens forunderlige effekter og dens onde tvilling nocebo, som kan gøre os syge. Om traumers betydning for fysiske og psykiske sygdomme og diagnoser. Og om tilsyneladende mirakuløse helbredelser, som måske kan forklares, når man dykker ned i patienternes forhistorier. 

Thomas Breinholt har i mange tv-dokumentarserier kredset om sygdomme, sundhed og tilsyneladende mirakuløse helbredelser. I denne bog fremlægger han grundlaget for det hele – nemlig videnskabens svar på, hvad der foregår i forbindelsen mellem sindet og kroppen. Han har rejst verden rundt og interviewet mere end 40 af de mest fremtrædende forskere, ligesom han har fordybet sig i videnskabelige artikler og studier for at se, hvad vi egentlig kan vide med nogenlunde sikkerhed.

I bogen stiller Thomas Breinholt også spørgsmålet, om vi har indrettet vores sundhedssystem rigtigt – og hvordan vi gør op med en magtfuld medicinalindustri, der primært behandler symptomer og ikke har nogen interesse i forskning i kroppens egen forunderlige evne til at helbrede sig selv. 

26,16  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages384
Publish date28 Sep 2023
Languagedan
ISBN print9788711699577