Min ABC – Mennesket

Min ABC • Mennesket 
Denne bog handler om mennesket – fra A til Å. Den handler om børn og voksne, rollinger og rynker, knus og kærlighed. Og den fortæller om følelser, fantasi og de fem sanser. 

Alle mennesker er forskellige, men der er også meget, vi er fælles om. Vi drømmer om at få gode venner. Vi kan grine og gyse og græde. Og vi prøver alle på at være så gavmilde, modige og hjælpsomme, som vi kan. 

Min ABC • Mennesket fortæller, hvordan livet leves fra først til sidst – fra vi fødes, til vi dør.

Denne ABC-bog er en del af serien Min ABC, der tager de 4-8-årige ved hånden gennem alfabetets bogstaver fra A til Å. I hver af seriens bøger kan børnene udvide deres kendskab til forskellige faglige emner samtidig med, at de træner deres bogstavs- og læseforståelse. Bøgerne er tilrettelagt, så de kan læses op for de mindste og læses af de ældste. 

Serien er rettet mod målgruppen af førskole- og indskolingsbørn. Som supplerende læsepædagogisk redskab er der til serien produceret 232 små ABC-film, som bogstav for bogstav kan opleves i forbindelse med læsning af bøgerne. Adgangen til filmene er gratis. Bøger og film giver mulighed for at samtale om bogstaver og emner ud fra fælles læse-, lytte- og kigge-oplevelser.
26,53  USD
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages70
Publish date09 Jun 2017
Languagedan
ISBN print9788792774101