Engle

Engle er en smuk og lysende digtsamling om at få en psykiatrisk diagnose, gå i behandling og prøve at komme overens med sine symptomer – man cykler ad Tagensvej om natten, kigger på månen og ræven, mærker englenes nærvær. 

Engle kredser om en følelse af, at der er opstået en sprække mellem én selv og verden. At noget ikke er, som det burde være. Men i sprækken er der også en åbning, et sted, hvor noget smukt kan opstå. Igennem lysende og lette digte – og en vinter, der synes uendelig – følger vi jeget gå til lægesamtaler, besøge sine venner og bevæge sig gennem byen, mens englene hele tiden er nærværende. På én og samme tid som konkrete kroppe og som en følelse af ikke at være alene.

Sebastian Nathan skriver med klarhed og intensitet om at se ting, som måske ikke er der – men som ikke af den grund er uvirkelige. Om det skræmmende og det skønne i at blive ført, at give sig hen og stå åben, simpelthen være gennemstrømmet. Hvis der er engle til i verden, så er det her, de ville bo.

Sebastian Nathan (f. 1996) er en anmelderrost og prisvindende dansk digter. Han er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2021med digtsamlingen Honey Moon, der vandt Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris. Engle er hans anden udgivelse.
13,91  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages80
Publish date19 Jan 2024
Published byGads Forlag
Languagedan
ISBN print9788712074748