Read sample
Read

Havtorn 3

De bedste retter og drikke med nordens citron

For 4 år siden udgav Kim Gravenhorst i samarbejde med fotograf Jacob Ljørring Danmarks første bog om havtorn, Havtorn – Nordens citron, og allerede året efter udkom Havtorn – Desserter, kager og søde sager. Da den første bog udkom, skulle man i specialforretninger eller ud at plukke selv, hvis man ville arbejde med havtorn. Det har heldigvis ændret sig, og i dag er havtorn at finde i stort set alle fødevarebutikkernes frysediske. Samtidig er den generelle viden om havtorn steget markant, og de fleste ved nu, at havtorn er overordentlig sundt, og at bare et enkelt bær indeholder lige så meget C-vitamin som en hel appelsin. De to bøger har samlet solgt imponerende 10.000 eksemplarer, og danskerne er slet ikke færdige med havtorn. Derfor kommer nu en tredje havtornbog, der samler alt det bedste fra de to første bøger og tilføjer 10 nye, spændende opskrifter. Flere end 80 opskrifter er der at give sig i kast med, som bringer det lille gule og syrlige bær i spil i både det salte og søde køkken. I gastronomisk øjemed er havtorn i særklasse og kan indgå i alt fra basiskøkkenets saft, sirup og puré til retter med fisk og skaldyr, fjerkræ og lam, for ikke at nævne de søde sager og desserter, der nyder særdeles godt af mødet mellem det søde og det sure. Om forfatter Kim Gravenhorst er uddannet både kok og tjener. Han har gennem årene virket på en række kendte kvalitetsrestauranter som Søllerød Kro, Skovshoved Hotel og Top of Town, SAS Hotel, og har siden 1990 været medindehaver af Restaurant Beghuset i Dragør. Kim har desuden de seneste 17 år arbejdet intensivt med udvikling af opskrifter til ugeblade og websider for Aller Media. Endelig er Kim manden bag de populære havtorn-bøger og nærer en meget stor passion for det lille sure bær. E-bogen er lavet i fixed format
21,89  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition1
Printed pages193 Sider
Publish date19 Sep 2019
Published byMuusmann' Forlag
Languagedan
ISBN epub9788793867628