Talentprogrammer i folkeskolen - hvorfor, hvordan og med hvilket udbytte?

I en tid, hvor der i det skolepolitiske landskab er stort fokus på faglige resultater og innovative læreprocesser med henblik på at matche fremtidens krav, kan det undre, at elever med højt lærings- og talentpotentiale udgør et relativt underbelyst område i folkeskolens praksis samt i den etablerede skoleforskning. Det anslås, at der på landsplan kan identificeres op mod 14.000 højtbegavede elever svarende til 2 procent af alle børn i skolealderen (Kora, 2015). Til trods for denne statistik mangler der nationalt set viden om, hvordan vi spotter elever med høj begavelse, samt hvilke didaktiske interventioner der bedst muligt tilgodeser målgruppen. I Horsens Kommune arbejdes der systematisk med at udvikle ny og forskningsbaseret viden om, hvordan man på folkeskolens mellemtrin kan tilrettelægge indsatser, der imødekommer højtbegavede elevers behov og læringspræferencer. Denne artikel stiller skarpt på skolen som central aktør i mødet med de højtbegavede børn, samt at give et konkret bud på, hvordan opgaven kan gribes an på baggrund af erfaringerne fra talentarbejdet. Artiklen giver eksempler på konkrete identifikationsværktøjer, der kan anvendes til at spotte højtbegavede og talentfulde elever under hensyntagen til denne elevgruppes diversitet. Desuden tematiseres forskellige interventionsformer, og der argumenteres i artiklen for, at deltidsindsatser, forstået som særligt tilrettelagt undervisning uden for klassens rammer i nogle få timer om ugen, har størst positiv effekt. Endelig præsenteres de didaktiske greb og den faglige organisering af undervisningen, som er gennemført på tre udvalgte skoler i Horsens, bestående af turboforløb for elever med mod på faglige udfordringer.