Landarbejdere i Danmark for 130 år siden

'Landarbejdere' handler om ulighed og nød i det danske samfund i slutningen af 1800-tallet. Sundbo skildrer de usle vilkår for husmænd og jordløse landarbejdere. For dem er lønnen ikke steget i forhold til prisen på føde, så familierne har ikke penge til en tilstrækkelig ernæring. Bogen beskriver også problemer med arbejdsforhold og arbejdstidens længde. Arbejdstiden er ikke blevet kortere og lønnen ikke højere. "Vil man hjælpe lønarbejderne fra grunden, må man tage fat der, hvor skoen trykker hårdest - på løn og arbejdstid." Og bogen belyser uligheden i beskatning, og den manglende hjælp ved sygdom. "Vil man virkelig hjælpe de trængende syge, må man slippe selvhjælpen og give virkelig trængende fri læge, medicin og hospitalspleje." Bogen fremhæver at det er nødvendigt med forbedrede forhold for børn og gamle. Det må "være samfundets pligt at træde hjælpende til, når arbejderen ikke længere kan forsørge sig selv og sine børn. Både børnene og de gamle kan da kræve et ordentligt underhold som en ret og ikke som en almissse. - Netop som deres gode ret." Der må dannes "en organisation, som kan samle alle landarbejdere. - Husmænd med og uden jord, indsiddere, landsbyhåndværkere, tjenestefolk - alle dem, der på landet arbejder for andre." "Arbejderreformer, arbejdernes organisation eller hele det arbejde, der sigter på at skabe større lighed i samfundet er imidlertid også noget, som vi alle må være med til, uanset om vi i strengeste forstand hører til arbejderklassen eller ikke." J.P. Sundbo (1860-1928) var journalist og politiker, bl.a. redaktør af Vestjyllands Socialdemokrat, medlem af byrådet i Esbjerg, medlem af Rigsdagen. Han oprettede i 1910 Esbjerg Arbejderhøjskole.