Read sample
Read

Kappen

GRUFULDE GYS! Serien for dig, der tør læse skumle fortællinger! En skikkelse i lang kappe følger efter Noah på vej hjem fra skole. Hvad er den skumle mand ude på? Noah finder finder ud af, at nogen bærer på en forfærdelig hemmelighed. SVINGENS MØRKE VERDEN er sådan en bogserie, der er fuld af uhyggelige historier. Lige tilpas skumle og til dig, som elsker spænding og gys. Men husk: Hvis det bliver for uhyggeligt, så kan du altid bare lukke bogen. Den bider dig ikke! De to bøger er hhv. tredje og fjerde bog i serien. Sidste år udkom de to første bøger i serien Bødlerne på kirkegården og Manden med seks fingre. Lektørudtalelse: Kort om bogen: To skumle fortællinger med gys og genfærd i serien "Svingens mørke verden" til gyserlæsere fra 9 til 12 år. Beskrivelse: I "Kappen" følger en mystisk skikkelse i lang kappe efter Noah på vej hjem fra skole og han dukker op igen flere gange. Der er noget uhyggeligt på færde, og Noah finder ud af, at noget er helt galt. I "Ondskabens kælder" går Kine og Sivert på opdagelse i kælderen en aften de er alene hjemme. Der nede finder de en mærkelig bog, hvor der står noget om en skat, og noget eller nogen begynder at rumstere i kælderen og de bliver skræmte og må skynde sig op ad kældertrappen. De er i sikkerhed, og historien får en happy ending, men de ved ikke at hunden Micky også har været på skattejagt. Vurdering: "Svingens mørke verden" lover skumle fortællinger og garanterer gys. Det løfte bliver opfyldt. Bøgerne er lette at læse. De er inddelt i korte kapitler med fængende overskrifter og Torstein Nordstrands gråtonede hel- og halvsidestegninger understreger uhyggestemningen. Skriften er stor og der er langt mellem linjerne. Forsiden signalerer gys, og de korte bagsidetekster giver lyst til at læse mere. Andre bøger om samme emne/genre: Gode gys som i serierne "Koldt blod", 2003- og "Marv og ben", 2004-, fx Dødelig blitz og Dødens glasøje. Til bibliotekaren: Til lystlæsning og frilæsning i skolen. Anbefales til gyserhylden på både folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Lektør: Lars Larsen
19,58  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition3. udgave, e-bog
Printed pages88 Sider
Publish date01 Feb 2019
Published byABC Forlag
Languagedan
ISBN epub9788779166936