Embedsmanden i det moderne folkestyre

Bo Smith-udvalgets rapport om samspillet mellem politikere og embedsmænd

Bo Smith-udvalgets arbejde hviler på det grundlag, at Danmark er et folkestyre og en retsstat. Magten tilkommer folkevalgte politikere, men er hverken ubegrænset eller vilkårlig. I praksis forudsætter folkestyret en forvaltning og et embedsværk. 
Udvalget har i 2014-2015 gennemført en omfattende analyse af samspillet mellem politikere og embedsmænd. Udvalgets fokus har været på embedsmændenes rådgivning af politikerne i alle dele af den offentlige forvaltning: Centraladministrationen, kommunerne og regionerne. 

Udvalgets analyse bygger på et omfattende dokumentarisk og statistisk materiale, interview og høringer samt to spørgeskemaundersøgelser, ligesom udvalget har draget nytte af den eksisterende forskning. 

Udvalgets rapport stiller og besvarer spørgsmålene: 
  • Hvilke vilkår og krav gælder for embedsværket i Danmark anno 2015? 
  • Er embedsværket fulgt med tiden, og løser det sine grundlæggende opgaver?  
  • Sker det med respekt for de regler og normer, der gælder i Danmark?  
  • Eller går embedsmændene for langt i deres iver efter at tjene den politiske ledelse?  

Udvalgets anbefalinger sigter mod at bidrage til, at Danmark fortsat har en velfungerende forvaltning bemandet med embedsmænd, der er deres opgaver voksne, at styrke fokus på de normer, der skal ligge til grund for arbejdet, og at øge tilliden til embedsmændenes funktion i Danmark.   


Indholdsoversigt 
Kapitel 1. Embedsmanden i det moderne folkestyre 
Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner 
Kapitel 3. Folkestyret, retsstaten og embedsværket 
Kapitel 4. De kritiske sager og undersøgelser 
Kapitel 5. Tilliden til det politisk-administrative system 
Kapitel 6. Presset på politikere og embedsmænd: Nutidens rammevilkår 
Kapitel 7. Embedsværkets rådgivnings- og forvaltningsopgaver 
Kapitel 8. Embedsmandsadfærd: Værdier, normer og praksis 
Kapitel 9. Samspillet mellem politikere og embedsmænd i kommuner og regioner 
Kapitel 10. Forvaltning under ansvar: Udvalgets konklusioner og anbefalinger 
Noter 
Bilag  
24,15  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages378
Publish date21 Sep 2015
Published byDjøf Forlag
Languagedan
ISBN print9788757434743