Bag blå døre

Kærlighed til digtekunsten er at tage livtag med virkeligheden og sig selv i følelsernes spil; et dyk i ordløshedens verden, når smerten er allerstørst eller allermindst eller bare ren eufori over livets tildragelser. Mit ærinde er at lede dig, læseren, ind til det område, hvor jeg indirekte kan tale til din personlighed; lige netop her ville jeg gerne have budt dig på en forfriskning – men det lader sig dog ikke gøre, men det havde jo været dejligt med en kop dampende kaffe. Men tanken er dog stadig varm, som den anstødssten, der i curling åbner spillet, blød kurve roterende som de levede ord mod cirklens centrum – et univers, inciterende overrumplende og alment tilgængeligt der kommer til syne tegn på tegn for at bringe dig i tiltale jeg kan egentlig ikke andet end at vente på dig der vil så gerne i kontakt med dig byde dig ind på tænkelige som utænkelige stier i retning mod forvandling, utæmmelig åndelighed, noget spørgende, formende rytmisk usynligt forbindende, flydende erotisk, humørfyldt gravalvorligt, og der hvor smerte rimer på hjerte; et anliggende i bevægelse inde som ude ja, det er her mødet mellem dig og mig kan blive virkelighed så træd bare ind ”Bag blå døre” jeg ønsker dig rigtig god læselyst! Uddrag af bogen Støvpartiklerne har indfundet deres pladser, små levende væsner der åbenbart har fundet deres energi i solens refleksion i vinduerne – små hvid grå lysstråler på gulvtæppet, mønstre fletter. Det er som om tonerne et øjeblik sidder fast i støvet og fortsætter som svingninger i mine ører, usynlige beroligende mættende klange og når jeg bryder lysstrålerne samles de, stædigt igen – vibrerende afventende. Det er pludselig som om der ikke er mere plads i tiden, støvet står stille fluerne er faldet til ro, solen har taget en pause bag en sky, Bedstefar er faldet i søvn, det ser ud som om en fremmed har taget plads i hans ansigt, trækkene har listet sig ind på ham og en lille krusning fortæller at en drøm er ved at presse sig på, der er skjult for alle end ham selv men jeg ved, at den kan tændes i hans øjne, hvornår det skal være. Om forfatteren Holger Lauenborg (f. 1960) er uddannet folkeskolelærer og bager/konditor. Han er naturmenneske og holder meget af lystfiskeri. Han begyndte for alvor at skrive digte i forbindelse med en sindslidelse, der brød ud i 2004.