Read sample
Read
Listen to sample
Listen

Fatale sekunder

Nogle gange her i livet så sker der en hændelse, som ændrer på alt. Politikommissær Jakob Bojsen bliver kaldt ud til en meget alvorlig ulykke, hvor en ung pige er kørt ned af en formodet flugtbilist. Hans kæreste, kriminalassistent Aygül Celic, tager med derud. Herfra udvikler historien sig, hvor du ikke kun bliver vidne til flere mord, men også menneskeskæbner ramt af ulykken, hvor også tiden inden har givet store udfordringer. I krimien er der er ikke sparet på hverken utroskab, lidenskab, ensomhed, glæde, sorg og ikke mindst hævn. Du er tæt på helt almindelige danskere og deres liv. Du vil opleve flere kommentarer til dagens udfordringer i det danske samfund, men stadig med en humoristisk jysk undertone lige bagved. Jakob Bojsen og hans sædvanlige krimiteam finder i løbet af historien frem til flere hemmeligheder, men forude venter løsningen. Uddrag af bogen Janni var netop blevet færdig med den sidste oprydning efter foredraget. De havde heldigvis været flere om det, så det var hurtigt overstået. Nu gik det ind mod Aarhus. Løbeskoene var snøret, og den vindtætte løbedragt sad, som den skulle. Hun elskede at løbe. Hendes dag var totalt ødelagt, hvis ikke hun fik sin løbetur. Skoven syntes nu ekstra mørk i dag, men hun havde sin pandelygte, så det ville blive den sædvanlige fornøjelse. Det var, som om de havde brugt al taletid. Tavsheden var nærmest larmende i bilen. Så blev stilheden brudt af ringetonen. Det var Gustavs mobil. Han åbnede handskerummet, og blikket var et kort øjeblik væk fra vejen. Janni kunne mærke pulsen banke. Hvor var det bare fedt. Det var, som om alt gik op i en højere enhed. Hun bemærkede godt lyset fra bilen, der kom bagfra, men hun løb jo helt ude ved kanten af vejen, så det kunne ikke være noget problem. Der var jo ikke langt ud til den større vej ind mod Aarhus, hvor hun kunne løbe inde på stien, så … Om forfatteren Erik Frandsen er født i Aarhus i 1954, men har boet i Høver i 30 år. Han har arbejdet 35 år i den finansielle sektor, primært inden for investeringsrådgivning. I 2011 forlod han arbejdsmarkedet for blandt andet at udleve forfatterdrømmen. Han har tidligere udgivet krimierne Fritstillet, Pas på børnene, Dødens motiv, Den indre kamp og senest Fuglekongen og andre kriminoveller.
20,13  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition1. ebogsudgave
Printed pages194 Sider
Publish date16 Sep 2019
Languagedan
ISBN epub9788772185958
ISBN audio9788770304054