Read sample
Read

Glemslens territorier

Et stort og uudforsket område i det voksne menneskes bevidsthed er glemslen. Det kan kun iagttages og beskrives indirekte og på behørig afstand – i lighed med visse fjerntliggende og utilgængelige øer med stejle kyster og tågede omrids. Men med alderen hæver glemslen sig højere over overfladen og kaster længere og længere slagskygger ind over det levende og – ikke mindst – allerede levede liv. Det handler Glemslens territorier om. I spredte glimt og med tilløb fra flere retninger søger digtsamlingen at indkredse indbyrdes vidt forskellige spor af det liv, som levedes og stadig leves på de evige forandringers og – ikke mindst – glemslens særlige vilkår. Værktøjerne hertil er først og fremmest iagttagelsen og det lyriske sprogs evne til at bane sig vej gennem såvel kendt som ukendt terræn. Livet leves forlæns, men forstås baglæns hævdede Kierkegaard. I så fald sker det alt sammen på erindringens og glemslens svært forenelige vilkår. Husk det, hvem der kan. Uddrag af bogen Usynlig Alderen en mur jeg forsvinder modvilligt ind i den – baglæns – usynlig Lige landet mellem intetheden og mågeskriget tegnes jeg op ved lydløse sommerfugles flugt ansigter dukker op af det vand som engang var glemslen Jeg er ikke her men over alle bjerge falder ned som regn på visnende græsstrå I mit eget hus Om forfatteren Keld Vorup Sørensen er født i 1951, cand.phil. i Nordisk Sprog og Litteratur, og dette er hans debut som lyriker. Han har tidligere skrevet faglige artikler om en bred vifte af emner med relation til især IT, forskning og undervisning. Har været ansat ved flere højere læreanstalter som undervisningsassistent, stipendiat, adjunkt, fuldmægtig, souschef og senest studierektor for læreruddannelsen på Fyn (2001 til 2012).
18,12  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition1. ebogsudgave
Printed pages104 Sider
Publish date10 Feb 2020
Languagedan
ISBN epub9788772188539