Download pdf
Download sample

Berlusconi og den moderne fyrste

Om demokratiets tilstand i et land i Europa

Da Berlusconi dannede sin første regering tilbage i 1994, gav han indtryk af at repræsentere noget tiltrængt nyt, efter den gamle korruptionsramte politiske klasse havde måttet trække sig. Dette billede har ændret sig markant siden, men alligevel blev han valgt igen i 2001, hvor han dannede den anden Berlusconi-regering. Ved valget i 2006 var det lige ved at ske igen. Hvad har fået så mange italienere til at støtte Berlusconi? Og hvordan har han formået at fastholde denne støtte? Det er bl.a. disse spørgsmål, bogen prøver at give et svar på.

Der er ikke tale om en traditionel biografi om Berlusconi. Interessen samler sig om Berlusconi som katalysator for nogle grundlæggende forandringer i italienernes politiske adfærd. Bogen skal ses som en slags tilstandsrapport over en aktuel tidsepoke med rødder tilbage i det Italien, der opstod i 1945 efter fascismens endelige sammenbrud.

Bogens første del gennemgår de strukturelle tendenser, som Berlusconi begynder at agere i fra midten af 1970´erne. Bogens anden del omhandler 1990´erne, hvor Berlusconi træder frem i politikerens og regeringslederens skikkelse og hvor han, som ingen andre, formår at slå politisk mønt af det kommercielle tv og den voksende forbrugermentalitets gennembrud. Tredje del sætter ind over for Berlusconis frontale angreb på de demokratiske principper og samler op omkring Italiens dybe krise. Den gennemgående analytiske figur er hentet fra Machiavellis Fyrsten om magtens mål og med.

Dele af bogen er blevet til i samarbejde med den italienske journalist Giulio Castelli.
17,27  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages310
Publish date15 Feb 2008
Published byMuseum Tusculanum
Languagedan
ISBN print9788763506908
ISBN pdf9788763530262