Book format: Printed book Pdf Epub Audiobook
Book language:
Read
Listen
CoDex 1962
Printed book
35,75 USD
Epub (e-book)
25,93 USD
Audiobook
25,93 USD
Josef Löwe kan fuldstændig genkalde sig sin egen fødsel i august 1962 og alt, hvad der siden er hændt ham. Det hævder han i hvert fald over for den kvinde, der lytter til hans livs fortælling …   

En kærlighedshistorie 
Den begynder med hans far, Leo Löwe, en udhungret jødisk krigsflygtning under 2. verdenskrig. På et pensionat i en lille tysk by møder Leo en tvillingesjæl i stuepigen, der tager sig af ham. Og sammen skaber de i et magisk, passioneret øjeblik et barn ud af en klump ler.  

En kriminalhistorie 
Leo flygter til Island med drengen af ler i en hatteæske, kun for at blive indblandet i en mystisk mordsag. Først i 1962 bliver hans søn Josef født.   

En sci-fi-historie  
I det moderne Reykjavík vækker den midaldrende Josef en grisk genetikers interesse. Nu kommer det frem, hvad der ligger bag Josefs fortælling. Og som cirklen i hans tilblivelseshistorie sluttes, får vi glimt af en farefuld vej forude for menneskeheden.    

Med ’ CoDex 1962’ har den prisbelønnede islandske forfatter Sjón skrevet et sammenhængende litterært storværk, der består af de tre romaner ’ Dine øjne så mig’, ’ Med skælvende tårer’ og ’ Jeg er en sovende dør’. Tilsammen udgør bøgerne en trilogi, der væver elementer fra fiktion, historie, mytologi, popkultur, poesi og den rige islandske fortælletradition sammen i et helt særligt magisk univers.  

’CoDex 1962’ er under udgivelse i en række lande verden over til begejstrede anmeldelser. 
Read
Listen
Edition1
Printed Pages576
Publish date2019-05-28
Published byC & K
Languagedan
Isbn print9788740045987
Isbn epub9788740056204
Isbn audio9788740058994