Read sample
Read

Da kærligheden kom til byen

Romanen "Da kærligheden kom til byen" tager sin begyndelse i 1930'ernes Aalborg, hvor hovedpersonens farbror, den ærværdige spidsborger Kristian, kommer til byen. Han er medlem af en forening for byens velhavere, der lever et korrekt og arbejdsomt liv om dagen og i begærlig dekadence om natten. Men en nat går det galt og en ung kvinde bliver myrdet. Mordet ryster hele lokalsamfundet, omend det aldrig bliver opklaret.

Mange år efter vender bogens hovedperson tilbage. Han er i mellemtiden blevet en voksen mand. Erindringen om mordet har dog aldrig sluppet ham, og snart er han i gang med stykke brikkerne sammen af det gamle mysterium.

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Hans Lyngby Jepsen blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander. Han flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. Hans Lyngby Jepsen debuterede i 1943 med en novelle i Politiken, i 1945 udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.

I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede Hans Lyngby Jepsen henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.

Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.
8,89  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition
Printed pages169 Sider
Publish date23 Mar 2017
Languagedan
ISBN epub9788711594995