Book format: Printed book Pdf Epub Audiobook
Book language:
Erling Kristensen: Nærbillede af et digterliv
Printed book
30,64 USD
”Der er brug for en Vrinsker som Dig,” skrev Julius Bomholt opmuntrende til Erling Kristensen i foråret 1946, ”vi trænger til Dit karske Sind, Din mandige Prosa og Din ubestikkelige Menneskelighed.” Kristensen var blevet tavs. Han følte sig misforstået og var nedslået. Det var ti år siden, hans seneste roman var udkommet. I perioden fra 1927 til 1936 havde hans syv samfundskritiske romaner givet anledning til voldsomme diskussioner, og han var blevet udråbt som bondehader, fordi han skrev mindre pænt om bønder, meget kritisk om landarbejderes forhold og gav indblik i, hvor forkrøblet et menneskeliv kunne være i en lille nordjysk stationsby.

Kristensen kom igen med en kulturhistorisk og novellistisk periode. Nogle af hans noveller blev kaldt mesterfortællinger og noveller i højeste klasse. Han var en forfatter, der havde stor empati – en fin fortæller og fremragende skildrer af både natur og menneskers psykiske tilstande.

Meget af sit liv var han økonomisk dårligt stillet, i perioder direkte fattig. Havde han ikke som ung lært den jævnaldrende socialdemokrat Julius Bomholt at kende, er det tvivlsomt, om han havde kunnet klare sig. Bomholt, der værdsatte hans forfatterskab, kom ham gang på gang til undsætning.

I 'Erling Kristensen – Nærbillede af et digterliv' følges Kristensens livsomstændigheder tæt, hans familiehistorie, økonomiske situation og udviklingsbetingelserne for hans forfatterskab. Bogen er ikke kun et portræt af en forfatter, som ufortjent er næsten glemt. Den indeholder både historie og kulturhistorie: 1930’ernes krise, arbejdsløshed og fattigdom, krigsårene i 1940’erne og fremvækst af radio og fjernsyn.
Edition1
Printed Pages537
Publish date2019-09-27
Published byTurbine
Languagedan
Isbn print9788740656466
;