Køb og salg af virksomheder
Køb og salg af virksomheder er den mest omfattende danske fremstilling omhandlende virksomhedsoverdragelser og de juridiske områder, som indgår i sådanne transaktioner. Bogen giver en indgående beskrivelse af virksomhedsoverdragelsens forløb – fra de tidlige overvejelser, over forhandlingerne, due diligence-undersøgelserne, til gennemførelsen og den efterfølgende integration af målvirksomheden – og de enkelte bestanddele af overdragelsesforløbet, herunder procesovervejelser, overdragelsesaftalen og andre juridiske dokumenter, håndtering af risici og erstatningskrav, finansieringsovervejelser såvel som af de juridiske specialområder, som har særlig relevans for disse transaktioner, såsom ansættelsesret, miljøret og kapitalmarkedsret.