Read sample
Read
Listen to sample
Listen

Med Gud i den ene hånd og tvivlen i den anden

et roadtrip med Ingvar Cronhammar

Den første biografi om og med en af Danmarks mest prisbelønnede og anerkendte kunstnere. Siden august 2018 har billedhuggeren Ingvar Cronhammar – i sol og regn, mørke og sne – kørt Danmark rundt i sin Audi Q5 sammen med forfatter Kirsten Jacobsen. Undervejs har de talt om hans kraftfulde kunstværker i det offentlige rum – fra Gråsten til Skagen, fra Herning til Rosenhaven ved Fredensborg Slot og det imponerende monumentområde ved Jelling. De har kørt gennem landsbyer, hvor rækker af tilgroede, forladte huse i dag – med Cronhammars ord – ”står som halvkvalte skrig og med vinduernes tomme øjne” og gennem svimlende smukke hedestrækninger, hvor kunstneren bliver utilpas ved vindmøllernes skalering i forhold til landskabets naturlige fikspunkter. De har siddet i middelalderkirker og talt om Cronhammars religiøse anfægtelser og det, han kalder sine anelser (læs: inspiration), der kan opstå ud af intet. Ingvar Cronhammar søger håbet og lyset, men tumler med troen, tvivlen og mørket. Han er svær at overse i det offentlige rum og i kunstcirklerne; men han er normalt meget tilbageholdende og privat. På disse roadtrips og i sit hjem uden for Herning fortæller han for første gang om sig selv og de – hidtil ukendte – barske sider af sin opvækst, der har sat sit aftryk på hans livssyn og kunstværker.
25,16  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition
Printed pages
Publish date26 Mar 2020
Languagedan
ISBN epub9788740062991
ISBN audio9788740063004