Read sample
Read

Midtitalien for livsnydere

Fra Toscana til Rom

Langsomt og nydende fra Toscana til Rom   På strækket mellem Lucca og Rom findes det ægte, gamle Italien. Det er så overraskende originalt, at mange tror, at det ikke eksisterer. En perfekt jagtmark for livsnyderturister og vininteresserede. Men man skal ikke have travlt. Ikke noget med at fare afsted for at hakke seværdigheder af.   Med Anders Grøndahl køres på tværs af de gængse hovedfærdelsårer for turister. Frækt springer han meget af det kendte over, deriblandt Firenze, for at nå frem til mere ukendte sider af Italien. Vinmarker, korn og olivenlunde støder direkte op til de gamle bymure, der gemmer på ældgamle byer med fundamenter, der ofte går helt tilbage til etruskerne eller romerne. Luften er ren og mild. Der dufter af brænde, stenovnsbrød, lufttørrede skinker, vinsjatter og gode kroer, hvor kødet grilles over åben ild. Eller af friturestegte fisk og skaldyr ude ved havet.   Det er regionerne Toscana, Umbrien og Lazio, der er i fokus. Alléer af pinjetræer og cypresser, smalle bjergveje og åbne landeveje omgivet af olivenlunde, maki og Chianti Classicos vinmarker. Befæstede byer som Orvieto, Spoleto, Norcia, Siena, Montalcino, Pienza, Montepulciano, Monteriggioni og Lucca er fascinerende og fotogene, og de har lagt navn til hvidvine og katedraler (Orvieto), charcuteri (Norcia), Brunello-vin (Montalcino), Vino Nobile (Montepulciano), Frascati (hvidvin), Pienza (renæssance og fåremælksost) og Siena (Panfortekager og hestevæddeløb).
21,80  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages152
Publish date12 Apr 2017
Published byGyldendal
Languagedan
ISBN print9788717046214
ISBN epub9788702233315