Horisonter

Ny samlet udgave af "Jeg har set verden begynde" og "Jeg har hørt et stjerneskud"

Carsten Jensens to rejsebøger fra 90’erne, ”Jeg har set verden begynde” (1996) og ”Jeg har hørt et stjerneskud” (1997), fik umiddelbart klassikerstatus. I denne samlede udgave af bøgerne følger læseren Carsten Jensen på sin rejse Jorden rundt. Han konfronterer sig med kosakker i det sydlige Rusland, Kinas studenteroprørere, ofrene for folkemordet i Cambodja, Vietnams handlekraftige kvinder og unge millionærer i Hongkong. Fra det jungleklædte og stadig næsten fortidsagtige Ny Guinea går rejsen videre over Stillehavets tropiske øriger til Sydamerika, hvor velopdragne fascister og forsvundne indianerkulturer og politiske bombesprængninger indgår i det samme store drama. Alle oplevelserne og møderne undervejs bliver en del af den vældige gobelin, Carsten Jensen væver, en beretning om vores jord og dens skæbne. En status over et voldsomt og blodigt århundrede, men også en bekendelse til de kræfter i mennesket, som må sejre, hvis vi skal have en fremtid. "Jeg har set verden begynde" blev af landets boghandlere kåret som Årets Bog og tildelt De Gyldne Laurbær. Bøgerne, der blander rejseskildring, essay og litterær fortælling, blev Carsten Jensens store folkelige gennembrud.
18,82  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages1092
Publish date01 Jul 2011
Published byGyldendal
Languagedan
ISBN print9788702115208