Uvisheden fyldte hele min krop. Hænderne rystede, og jeg var tør i munden. Jeg ville ikke have vand. Heller ikke kaffe. Jeg ville bare have det overstået. NU! Jeg var svimmel og havde kvalme. Jeg stirrede på døren, hver gang den gik op. Det var bare aldrig mit navn, der blev kaldt.
Klokken blev 15, og pludselig stod hun der, sygeplejersken, som virkelig sagde mit navn. Jeg kunne næsten ikke komme op af stolen. Jeg har ingen anelse om, hvordan min mand havde det. Jeg kunne slet ikke se på ham, jeg kunne kun kigge på sygeplejersken. Jeg prøvede at aflæse hende. Hun så alvorlig ud. Meget alvorlig. Mine ben blev tunge som bly, og vejen hen til samtalerummet var uendelig lang. Uvished, uvished. Kom nu, bare et lille stykke endnu, så ved du det, så kan I begge komme videre, uanset hvad. Det kan du godt klare.
Om forfatteren
Githa Guldborg er født og opvokset i Sønderborg og nu bosiddende i Augustenborg. Hun er gift og mor til to døtre. Hun er uddannet folkeskolelærer og underviser primært i dansk og tysk i folkeskolens ældste klasser.
Githa fik konstateret brystkræft i foråret 2017 og skriver ud fra egne erfaringer.