Sortefod

Ola Bauer (1943-1999) nåede at skrive ti romaner før han døde, 56 år gammel. Han debuterede i 1976 med Grafitti, en debut som ifølge Johan Borgen gav ”et udslag på 7,7 på Richters jordskælvsskala”. Siden er han blevet en kultforfatter. Per Petterson kalder ham Sandemoses arvtager og Norges eneste genuine beatforfatter. Han er nøgen, vild, en drømmer og en løgner med en sort humor, men først og fremmest er han en oprører og outsider der ikke kan sættes i bås, og hans bøger er sanselige og kompromisløse, fulde af dramaer og stærke følelser. I Sortefod er Tom, Bauers alter ego, blevet 16 år. Efter fem år på ‘kostskolen for vanskelige børn’ kommer han i 1957 hjem til Robert, der fejrer triumfer som speedwaykører, og Lister, der er forsvundet ind i sig selv og ikke har ytret et eneste ord siden Helga og Munken forelskede sig og rejste til Spitsbergen. Tom har overlevet det han ser som sine to personlige krige: kostskolen og tabet af drømmekvinden Helga og sin bedste ven og mentor Munken. Vi hører om hans seksuelle debut med ungarske Kocsis, følger hans venskab med Døden og Livet og hans forhold til Kari fra sportsbutikken og Eva fra konditoriet. I skolen omskriver han noveller af Hemingway, afleverer dem som norsk stil og imponerer sin lærer Flågvitet, der ikke aner hvad han skal stille op med den talentfulde og uslebne diamant med de mange ortografiske fejl.