Read sample
Read

Morgåder

Vidunderligt vanvittige gåder om dit nye liv som mor

Bogen Morgåder er en samling af ærlige, humoristiske og tankevækkende gåder om livet som mor. Bogen kommer omkring en masse af de temaer og dilemmaer, som moderskabet rummer: Hvornår fatter du for eksempel, at du er blevet nogens mor? Hvorfor taler mødre altid så meget om deres børn? Hvad skal du overhovedet med en mødregruppe? Hvad gør du, hvis din tumling forsøger at drive dig til vanvid? Eller hvad nu, hvis du bliver taget på fersk gerning i at curle dit barn? Eller måske pludselig mærker et savn, efter tiden før du blev mor? Det er den slags gåder og deres løsninger, blandet med en masse anekdoter og pinlige historier fra det virkelige liv som mor, du vil blive præsenteret for i bogen. Bogens formål er at få mødrene derude til at grine af sig selv. Drømmen om at blive mor kan hurtig forvandle sig til en lang krise over, hvor benhårdt det til tider kan være. Og selvfølgelig er det hårdt, men den bog er for længst skrevet. Morgåder vil i stedet hylde, hvor vidunderligt vanvittigt moderskabet er. Den vil få mødrene til at grine, måske fælde en tåre og huske på, at livet som småbørnsmor er et kort og unikt øjeblik af et helt liv. Om forfatter Mette Søberg Mette er mor til to, godt gift, bosat i provinsen og autodidakt ekspert i moderskabet og livet som børnefamilie. Hun har de seneste år zappet rundt mellem barsel og hjemmepasning af sine børn. Hun har altid drømt om at blive forfatter. Først da moderskabet ramte hende, fandt hun ud af, hvad hun virkelig brændte for og var dygtig til: nemlig at se det sjove og vidunderlige i, hvor vanvittigt det er at være nogens mor. Hun brænder for at vise andre mødre, at de ikke er alene med de tanker og følelser, der knytter sig til moderskabet, og at det hele bliver lettere, hvis man formår at grine af sig selv. E-bogen er lavet i fixed format
21,89  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition1. ebogsudgave
Printed pages287 Sider
Publish date08 Feb 2022
Published byMuusmann' Forlag
Languagedan
ISBN epub9788794258531