Read sample
Read

Jeg vågner op som fremmed

”Jeg vågner op som fremmed” er digteren og debattøren Özcan Ajrulovskis litterære bidrag til integrationsdebatten. Bogen handler om at blive betragtet som fremmed, i det land man anser som sit hjemland. Den skildrer opvæksten og livet som dansk-muslim og tager os ind i oplevelsen af- og årsagerne til fremmedgørelsen. En rejse ind bag ved det vi normalt ser og hører igennem identitetsprocesser og de store spørgsmål, som efterkommer af indvandrere. En fortælling om splittelse, med et stærkt ønske om at række ud og danne bro, mellem de forskellige kulturbaggrunde, der hersker i dagens Danmark. Vi får igennem digtsamlingen en uddybende skildring af, hvordan man som etnisk minoritet skal bevise sit tilhørsforhold til den danske stamme og hele tiden skal vælge mellem at identificere sig som muslim eller dansker. Men står man uden for de danske kulturværdier, bare fordi man er muslim og har et anderledes ophav? Eller vælger man selv graden af integration? Bogen trækker tematisk tråde til værker som Albert Camus’ ”Den fremmede” og Rainer Werner Fassbinders film ”Angst æder sjæle op.” Forordet afsluttes med ordene: ”Jeg er den fremmede. Uanset hvor jeg er.” Scenen er således sat, når Özcan tager os med ind i fremmedgørelsens dybe rødder. Ind bag et dansk-muslimsk kulturperspektiv på hvordan og hvorfor man stadig efter 3 generationer behandles som fremmed, selv om dansk er ens modersmål og der står dansk i ens pas. Özcan Ajrulovski (f.1987) er opvokset i Københavns Nordvest kvarter. Han er tredje generations indvandrer og efterkommer af gæstearbejdere fra ex-Jugoslavien med makedonsk-tyrkisk baggrund, der kom til Danmark i 1960’erne, under akut behov for arbejdskraft udefra. Özcan er aktiv debattør og har en stor følgeskare på de sociale medier, hvor han sætter ord på livet som nydansker, kulturforståelse og de store integrationsspørgsmål.
7,89  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition
Printed pages120 Sider
Publish date28 Sep 2017
Languagedan
ISBN epub9788793215207