Børn og unge med diagnoser

en grundbog til pædagoger

Forekomsten af fire af de fem hyppigste psykiatriske diagnoser blandt børn og unge er mere end fordoblet over perioden 2009-2019. Samtidig har adskillige studier belyst, at denne udvikling sætter pædagogernes faglighed under pres, især hvad angår kompetencer til at observere, underrette og udvikle en pædagogisk praksis, der kan rumme denne gruppe børn og unge.

Denne bog behandler problemstillingen ud fra et dobbeltperspektiv. Det ene perspektiv retter opmærksomheden mod børnene og de unge, og hvordan de hyppigst forekommende diagnoser manifesterer sig i den pædagogiske praksis, mens bogens andet perspektiv belyser pædagogernes arbejde med og samarbejde om disse børn og unge. Med dette afsæt er det bogens formål at indkredse svar på følgende spørgsmål:
  • Hvad er det for problemstillinger, som pædagogerne i og på tværs af forskellige institutionelle sammenhænge oplever, knyttet til det pædagogiske arbejde med denne gruppe børn og unge?
  • Hvordan støtter og hjælper pædagoger i hverdagens pædagogiske praksis denne gruppe børn og unge?
  • Hvordan oplever børn, unge og forældre det pædagogiske arbejde og samarbejdet med pædagoger i forhold til at støtte og hjælpe denne gruppe børn og unge?
Bogen retter sig særligt mod pædagoger samt studerende og undervisere på landets pædagoguddannelser, hvor den især kan anvendes i forbindelse med studier i dagtilbud, børne- og ungeområdet, såvel som social- og specialpædagogik.
27,91  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages221
Publish date30 Mar 2023
Published bySamfundslitteratur
Languagedan
ISBN print9788759339145