Read sample
Read

Breve fra nat til dag

"Dejlige englevinger

Det er 25 år siden
vi holdt om hinanden –
og så i nat så jeg dig
i en drøm
og med glæde
tænkte jeg på dig
da jeg vågnede

Du er
den eneste kvinde
der holdt af min svedlugt

Hos dig drak vi altid
mængder af myntete
inden vi lagde os
på din lille seng
og lyttede til musik

Vi lå der i timer
og lyttede
mens du lå
med din lille næse
i min armhule
og nød min lugt

Af og til
kravlede du over mig
og tæt ind under
en ny frisk armhule

Du sagde
jeg elsker din lugt
nyder din lugt –
og du glædede mig
mens min næse var
langt inde i dit hår

Sådan lå vi i timer
snusede til hinanden
lyttede til musikken
inden vi gik
helt op i hinanden

Så stor glæde –
og når du sov
lå du stadig
med din lille næse
inde i min armhule."

I "Breve fra nat til dag" dedikerer Lean Nielsen digte til alskens mennesker, som man støder på i løbet af sit liv: venner, veninder, hustruer, børn, pantefogeder, købmænd, tjenere, digtere og de døde.

Den danske forfatter og digter Lean Nielsen blev født i 1935 og debuterede i 1969 med digtsamlingen "Fru Jensen in memoriam". Herefter udgav han den ene digtsamling efter den anden, og i 1982 sprang han ud som prosaist med novellesamlingen "Ned ad trappen, ud på gaden".
8,89  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition
Printed pages246 Sider
Publish date23 Nov 2017
Languagedan
ISBN epub9788711842232