Facaderenoveret er en digtsamling, der tager udgangspunkt i de små ting i livet. Meget ofte er det nemlig de små ting, der er afgørende for vores liv, fordi det ikke sjældent viser sig, at de vokser sig store.
Uddrag af bogen:
FACADER
Ombygninger – forandringer
eller
maskespil.
Kender vi egentlig hinanden?
Se
din ven,
nabo, kollega,
elsker
kone eller mand
i øjnene.
Hvad gemmer de på
bag de forstenede ansigter?
Hvad gemmer du selv på?
Hvad skyldes en trækning i øjet –
følsomhed, eller er det angst?
Et skævt smil, er det usikkerhed?
Hvad er din facade?
Om forfatteren
Helle Bengtsson (f. 1963) er født og opvokset i Aalborg. Arbejder ved Coop Logistik, Aalborg. Aktivt bestyrelsesmedlem i personale- og idrætsforeningen samt bestyrelsesmedlem i HK’s faglige klub på arbejdspladsen. Debuterede i 2015 med digtsamlingen Er du lykkelig bag facaden?