Naturspil

"Det er for at skrive et digt
jeg er kommet her
med klapstol og fjernsyn
med pladespiller
program 1, 2 og 3
det er for at skrive et digt
jeg tømmer nogle øller
det er for at skrive et
digt
det er for at skrive
et digt
jeg har købt jagtgevær
jagthund og hat med fjer
det er for at skrive et digt
jeg har købt en rundsav
og går ind på livet
af tapre bøgetræer
det er derfor
jeg løber omkring
som et vilddyr
og fabelagtig hurtigt
skifter til frømandsudstyr
og svømmer blandt tangskove
og sunkne flasker
det er derfor
for at skrive et digt
at jeg luftfotograferer
landskabet, det er for at
opleve digtet at jeg udløser
katapultsædet
og lander i landet
digter i digtet
digter i landet
lander i digtet."

Carl Bang (1928-1998) var en dansk forfatter og digter. Han blev født i Aabenraa og voksede op i Viborg. Som 18-årig debuterede han med digtsamlingen "Vandfald og vindeltrapper". Carl Bang kastede sig efterfølgende over prosaen og skrev både romaner og noveller.

Hans engagement i politik og samfund præger en del af hans forfatterskab, hvor særligt forholdet mellem socialklasserne er et genkommende tema.

Carl Bang modtog i løbet af sin karriere en lang række anerkendelser. Her kan blandt andet nævnes Statens kunstfonds livsvarige ydelse i 1981, Henrik Pontoppidans Mindefonds Legat i 1986 og Herman Bangs Mindelegat i 1992.



8,89  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition
Printed pages23 Sider
Publish date16 Dec 2016
Languagedan
ISBN epub9788711618141