Read sample
Read

Pilot i Den Danske Brigade under Anden Verdenskrig

Dansk-svensk Flyvehistorie

I sidste halvdel af Anden Verdenskrig stillede Sverige hjælp til rådighed for sine to venner, Norge og Danmark, i form af politilejre, hvortil flygtninge fra de to tysk-besatte lande kunne samles og forberede sig på at vende tilbage til deres hjemlande, når tyskerne gav op. I hjemlandene skulle poititropperne genoprette ro og orden i samfundet, og trods Sveriges neutralitet accepterede tyskerne dette formål. Som tiden gik, ændrede polititropperne imidlertid karakter til mere regulære tropper med en simpel våbenudrustning. Med tiden kom den såkaldte Danske Brigade til at bestå af ca. 5.000 danske flygtninge placeret rundt omkring i Sverige i forskellige lejre. Blandt flygtningene var ca. et dusin danske piloter, som i største hemmelighed blev placeret to og to i forskellige svenske flyflottiljer, hvor de med tiden fik adgang til Sveriges bedste kampfly, nemlig styrtbombeflyet SAAB B17. I krigens sidste dage samledes disse piloter på flyflottiljen F7 Såtenäs ved bredden af Vänern. Her dannede de Den Danske Brigades Flyverstyrke , hvis opgave var - med det eneste virkelig slagkraftige våben, B17 flyet, som Brigaden havde fået adgang til i Sverige - at støtte Den Danske Brigades hjemkomst til Danmark. Den 5. maj 1945 stod otte danske piloter med otte danske teknikere som telegrafister foran otte B17 fly, som i løbet af natten var blevet forsynet med dansk nationalitetsbemaling, parat til at flyve mod København. Én af disse piloter var Carlo Hjalmar Sandqvist - pilot i Danmark inden verdenskrigen, modstandsmand under krigen, interneret i tysk koncentrationslejr, flygtet ved at hoppe af i farten fra et tysk militærtransporttog, hvor han var gidsel, flygtning i Sverige. Det er Carlo, som er Pilot i Den Danske Brigade i Sverige under Anden Verdenskrig.
12,08  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition
Printed pages200 Sider
Publish date12 Jun 2020
Published byBooks on Demand
Languagedan
ISBN epub9788743082316