Moderne psykoterapi

Teorier og metoder

Moderne psykoterapi – teorier og metoder er den første samlede og opdaterede beskrivelse af de dominerende psykoterapeutiske retninger og deres anvendelse i psykiatrisk og psykoterapeutisk praksis i en dansk sammenhæng. Bogen er skrevet af en lang række erfarne psykiatere og psykologer. I den første del omtales de mest udbredte psykoterapeutiske retninger, herunder psykodynamisk psykoterapi, kognitiv adfærdsterapi, systemisk terapi, interpersonel psykoterapi og gruppeterapi. Første del afsluttes med to kapitler om psykoterapiens diversitet og integration. I anden del gennemgås den psykoterapeutiske behandling af forskellige psykiatriske lidelser som f.eks. psykoser, angsttilstande, depressioner, personlighedsforstyrrelser, belastningsreaktioner, somatiseringstilstande og spiseforstyrrelser. Tredje del af bogen beskriver behandlingen af særlige tilstande og problemstillinger som f.eks. selvmordsforsøg, traumer, transkulturelle spørgsmål og seksuelle problemer. Bogen afsluttes med kapitler om evidens i psykoterapi, supervision, uddannelse og identitet samt etiske spørgsmål i psykoterapien.
61,90  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages716
Publish date12 Aug 2015
Published byGyldendal
Languagedan
ISBN print9788741257280