Konsoliderende dialoger i undervisning – i et elevperspektiv

Jeg vil i denne artikel fremlægge, hvordan det er muligt at gennemføre konsoliderende dialoger i undervisning for at fremme elevernes deltagelsesmuligheder i undervisningen. Forskningslitteraturen viser, at lærernes gennemtænkte anvendelse af konsolideringssituationer er afgørende for bedre læring. Lærere, der anvender varierede aktiviteter for at arbejde med konsolidering i praksis gennem introduktion, repetition, refleksion, opsummering og klassediskussion, vil opnå bedre elevresultater end lærere, der ikke arbejder systematisk med disse aktiviteter. Konsoliderende dialoger ser imidlertid ud til at være ukendte for mange i uddannelsessektoren. Tilgangen er ikke desto mindre både aktuel og relevant for den didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen i alle fagene på alle niveauer i uddannelsessektoren. I artiklen vil jeg fremlægge de mest generelle principper for, hvordan eleverne kan konsolidere læringen, således at der kommer fokus på, hvad der er lærerens rolle i disse situationer, samt at det gøres tydeligt, hvordan elevernes stemmer får indflydelse på undervisningens udvikling. Det er ukendt, hvor meget empirisk forskning der er i Danmark omkring konsolideringsaktiviteter i undervisningen i et elevperspektiv.
5,64  EUR
Buy Pdf (e-book)
 
Edition
Printed pages
Publish date21 Dec 2020
Languagedan
ISBN pdf9788771855005