New American Frontiers

USA og de amerikanske værdier har sjældent været mere til diskussion, end de er lige nu. Derfor er udgivelsen New American Frontiers yderst relevant, da den netop sætter fokus på en række af de udfordringer, som USA og amerikanerne står overfor i disse år.

Helt aktuelle problemstillinger i samtidens USA berøres, og disse sættes i et samfundsfagligt lys. New American Frontiers er derfor særdeles velegnet på studieretninger eller i samarbejdsprojekter, hvor fagene engelsk og samfundsfag spiller sammen.

De afledte konsekvenser af det postindustrielle USA har aldrig været mere tydelig end perioden op til og efter Trumps tiltrædelse som præsident, ligesom USA’s forhold til Mexico bestemt også har fået en ny dimension inden for det sidste år. Samtidigt oplever flere og flere amerikanere, at muligheden for at realisere den amerikanske drøm til stadighed bliver mere og mere uklar, og drømmen derfor også bliver diffus. Alle disse temaer berøres med nye tekster og opgaver i New American Frontiers.

Bogen er inddelt i tre kapitler, der belyser hhv. den amerikanske drøm, identitet og samfundsopbygning gennem forskellige problemstillinger.

Kapitel 1: A Nation United, or a Nation Divided? – belyser polarisering i det amerikanske samfund. Den amerikanske folkesjæl er ikke en entydig størrelse.

Kapitel 2: Postindustrial USA – The Demise of the American Dream? – ser på overgangen fra industri- til videnssamfund, med dertilhørende udfordringer i forhold til ufaglærtes plads i samfundet.

Kapitel 3: Ser på grænseproblematikken. Til trods for landets økonomiske og sociale udfordringer har USA stadig en enorm tiltrækningskraft for mange af nationens sydlige naboer.
28,85  EUR
Buy printed book
 
Edition2
Printed pages119
Publish date16 Nov 2017
Published bySystime
Languagedan
ISBN print9788761691880