Read sample
Read

Fragment af imorgen

"MIDVINTER

Jeg spurgte: rejse eller blive? – I,
som gror og venter bag min rude, svar mig.
Idet jeg spørger
er jeg svaret nærmest. Træer tier.

Godt, at der er træer til i verden.
Dækket bliver jeg af jeres skygger
under denne kyst.
Træer taler. Jeres tavse krav
og længslen i mit liv
gør mig til frøkorn, haard og vordende.

Jeg bliver. Jeg bliver til det gryr.
Indad gaar min rejse, til det største.
Vinget er mit aasyn, hvor det styrer
imod verdens midte, – ikke stengrund.
Luft. Til jeg finder plads hos træer:
mit ypperste, min hukommelse."

"Fragment af imorgen" består af otte sange, der tilsammen danner, hvad Jørgen Gustava Brandt selv kalder et offertorium. Digtene kredser om både nutidige bybilleder, den evige natur og årstidernes skiften samt væsner fra den romerske mytologi. Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
3,74  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition
Printed pages56 Sider
Publish date21 Aug 2020
Published bySAGA Egmont
Languagedan
ISBN epub9788726465808