Listen to sample
Listen

En fortælling om at have bipolar affektiv sindslidelse – Lines historie

Da Line og hendes mand beslutter sig for, at de skal have et barn sammen, kører deres liv på skinner og er fyldt med overskud. Efter blot 1,5 måned mærker Line, at noget er anderledes i hendes krop, og hun tager en positiv graviditetstest. Under graviditeten bliver Line fulgt af team sårbar gravid, da hun lider af bipolar affektiv sindslidelse, og tidligere har haft enkelte sygdomsepisoder. Fødslen er hård, men går godt. Efterfølgende er Line og hendes mand fuldstændig opslugte af datteren. I tiden efter fødslen har Line svært ved at sove, tankerne myldrer i hendes hoved, og i ugerne der går, begynder Line at vise tegn på at blive syg igen. Line bliver indlagt på psykiatrisk afdeling, og en kamp mod at få det godt igen starter. Efterveer er en podcast om svære og traumatiske graviditeter, fødsler og efterfødselsforløb. Værterne Ida og Ida har selv haft traumatiske oplevelser, og de fandt ud af, at det hjalp dem at snakke om det og møde ligesindede. Derfor har de startet en podcast med et fællesskab, hvor andre kan få lov til at dele ud af livets tunge erfaringer. Ida og Ida havde begge traumatiske oplevelser, da de fødte. Efterfølgende mødtes de i en mødregruppe for ligesindede, og de fandt trøst i at finde et fællesskab, hvor de ikke var alene med deres historier. De bor begge i København og har hver to børn.
1,16  EUR
Audiobook
 
Edition
Printed pages
Publish date01 Apr 2022
Languagedan
ISBN audio9788728343739