Listen to sample
Listen

Aviaja og Knud – En fortælling og føticidium

Aviaja har en søn på to, da hun bliver gravid med sit andet barn. Allerede tidligt i graviditeten er der mindre afvigelser, som ikke kan forklares. Hovedet måles for stort, næsebenet er for kort, babyen er stor, og der er for meget fostervand. Graviditeten er vanskelig - fuld af kvalme, bækkenløsning og smertefulde plukkeveer. Aviaja og kæresten er urolige, men nægtes fosterdiagnostik. Først da Aviaja er i 3. trimester opdages det, at babyen har en spontant opstået kromosomfejl. Aviaja venter et svært sygt barn. Det er for sent at få en abort efter danske regler, men med lægens hjælp tager Aviaja og kæresten til England. Her træffer de det umenneskeligt svære valg at afslutte babyens liv ved et såkaldt føticidium. Valget er truffet og konsekvensen er taget, men det er jul 2020 og verden er i højeste coronaberedskab. Et efter et lukker luftrummene over Europa, men Aviaja VIL hjem til sin toårige søn, hjem for at føde og begrave sin elskede baby, Knud.

Aviajas anbefalinger til podcasts om sorgen:
-tJeg lever med døden
-tForældre og sorg - En podcast om at miste dit barn
-tPolitiken plus en: Afsnit 13 og 14
-tUtan dig (svensk podcast)

Advarsel: Dette afsnit er utrolig hård lytning og indeholder beskrivelser af at miste sit barn. Efterveer er en podcast om svære og traumatiske graviditeter, fødsler og efterfødselsforløb. Værterne Ida og Ida har selv haft traumatiske oplevelser, og de fandt ud af, at det hjalp dem at snakke om det og møde ligesindede. Derfor har de startet en podcast med et fællesskab, hvor andre kan få lov til at dele ud af livets tunge erfaringer. Ida og Ida havde begge traumatiske oplevelser, da de fødte. Efterfølgende mødtes de i en mødregruppe for ligesindede, og de fandt trøst i at finde et fællesskab, hvor de ikke var alene med deres historier. De bor begge i København og har hver to børn.
1,16  EUR
Audiobook
 
Edition
Printed pages
Publish date01 Apr 2022
Languagedan
ISBN audio9788728343760