De 7 trin

en manual til bestyrelsesarbejde i praksis

Har du en ambition om at lede på højt niveau og løfte det store ansvar, du som bestyrelsesmedlem har i en foranderlig verden? Så er dette opslags- og arbejdsværktøj et rigtig godt fundament for at sikre professionelle og værdiskabende rammer om bestyrelsesarbejdet. Det er i krisetider, at bestyrelsen for alvor skal træde i karakter og vise sit værd. Den påtager sig nemlig et væsentligt ansvar for at lede virksomheden helskindet gennem disse tider.

COVID-19 pandemien taler for sig selv. Nu kigger vi ind i en tid med flere og større geopolitiske og samfundsmæssige kriser. Behovet for krisestyring i bestyrelseslokalet er med andre ord vigtigere end nogensinde før.

Samtidig stiller ESG, bæredygtighed og den grønne omstilling stadig større krav og er i dag med til at forme mange virksomheders forretningspraksis, ligesom det er blevet en væsentlig opgave i bestyrelseslokalet.

Bestyrelsens sammensætning og kvalifikationer er afgørende, og der er brug for mangfoldige bestyrelser, der har evnerne og kompetencerne til at lede agilt og føre virksomhederne gennem krisetider, hvor usikkerheden er stor.

Der påhviler fremtidens bestyrelsesmedlemmer et stort ansvar, og der forventes meget af deres evner, viden, engagement og kunnen i bestyrelseslokalet. De 7 trin er en praktisk arbejdsmanual, der tager dig igennem syv af de vigtigste områder i bestyrelsesarbejdet. Med tilhørende tjeklister og afklaringsskemaer giver den dig og bestyrelsen et fælles værktøj til at strukturere bestyrelsesarbejdet og arbejde mere værdiskabende.

De 7 trin indeholder også en omfattende artikelsamling skrevet af erfarne
bestyrelsespersoner. Her finder du bl.a. 40 siders artikler om ESG og bæredygtighed, som giver dig brugbar indsigt og viden, du kan tage med ind i bestyrelseslokalet.
40,26  EUR
Buy printed book
 
Edition2
Printed pages173
Publish date30 Aug 2023
Languagedan
ISBN print9788797466100