Read sample
Read

Knokkeldans

Lektørudtalelse: Kort om bogen En historie om at overvinde sin angst og blive modig. Bogen kan læses for 5-8-årige Beskrivelse I en krydsning mellem tegneserie og billedbog, har Ousland skrevet om drengen, der er bange for mange ting. Drengens store ønske er, at han bliver så modig, at han tør spille en koncert med publikum. Men han er bange for alle dem, der kigger på ham, bange for højder, edderkopper, mørket og de unge, der chikanerer ham på vej hjem fra skole. En dag, da han går hjem fra skole, bruger han så lang tid på at kigge på alt på sin vej, at det er blevet mørkt. Pludselig står de truende unge foran ham, og han flygter over muren ind til kirkegården. Her møder han endnu en gang sin frygt, for på kirkegården er der meget uhyggeligt. Han møder et barneskelet, der fortæller ham, at han er lige så bange for de levende, som drengen er for de døde. Barneskelettet keder sig dog på kirkegården, for alle de andre døde er gamle. Drengen spiller på skeletter og starter en fest. Han åbner porten på kirkegården ud mod byen, så skeletterne kan komme ud og have det sjovt. Skeletterne skræmmer de unge, og det viser sig, at drengen er modig. Så modig, at han derefter tit tager på kirkegården og spiller koncert for skeletterne Vurdering Ousland er lykkedes rigtig godt med at finde en skræmmende stemning, samtidig med at bogen indgyder barnet håb om at turde overvinde sin angst Til bibliotekaren Bør købes til alle biblioteker Lektør: Louise Urban Andersen
34,78  EUR
Buy Epub (e-book)
Incl. streaming access
Edition3. udgave, e-bog i fixed format
Printed pages56 Sider
Publish date25 Feb 2019
Published byABC Forlag
Languagedan
ISBN epub9788779167124