Computational thinking kan meget enkelt defineres som problembaseret læring, hvor computeren bidrager til at løse nogle af de mange problemer, vi står med som samfund.
Computational thinking i gymnasiet – fra Kierkegaard til koder er en lærerhenvendt udgivelse med mange gode tværfaglige forløb til inspiration. Med afsæt i kernebegreber som dekomposition, mønstergenkendelse, abstraktion og algoritmer har bogens forfattere udviklet og afprøvet undervisningsforløb, der baserer sig på eksperimenter, designtænkning og kreativ produktion med computere, i flere fag hvor faglige mål tilgodeses.
Der er undervisningsforløb til de følgende fag:
- Dansk
- Engelsk
- Historie
- Filosofi
- Fysik
- Kemi
- Matematik