Mødet med det andet i leg og æstetisk virksomhed

I forbindelse med æstetisk virksomhed lægges ofte stor vægt på ideen om barnets mulighed for at udtrykke sig selv på en delvist fri og selvstændig måde – altså ideen om selvstyre. Denne idé synes dog umiddelbart at stå i kontrast til ideen om æstetisk virksomhed og leg som aktiviteter, hvor individet overskrider og glemmer sig selv og dermed ikke længere er herre over og styrer, hvad der skal ske. I artiklen argumenteres for, at man i æstetisk og demokratisk virksomhed må forsøge at udtrykke ikke bare sig selv, men også Det andet; at man må forsøge at udtrykke sig selv (såvel) som (den) anden. Gevinsten ved dette teoretiske greb er bl.a. en forståelse af solidaritet, som ikke bygger på identifikation i overensstemmelse med et alment begreb om det menneskelige, som potentielt kan virke ekskluderende. Det reciprokke solidaritetsbegreb, som præsenteres i artiklen, bygger derimod på det forhold, at alle mennesker har det tilfælles, at de ikke kan opretholde en klar grænse mellem sig selv og Det andet, dvs. det, som ikke kan indfanges vha. et alment begreb om det menneskelige.