Svindel og humbug med kunsten

Var det Boris Kustodijev, der i 1919 malede billedet Odalisque − en fyldig nøgen kvinde i en seng? Det blev afgjort af Justice Newey i London. Retssagen er omdrejningspunktet i bogens første del. 6 specialister fra Rusland sagde nej, 4 specialister fra Vesten sagde ja, og dommeren traf sin afgørelse. Bogens anden del fokuserer på den omfattende kunstsvindel worldwide og kunstværker som løftestang for hvidvaskning af sorte penge. Handlen med kunst androg i 2019 64,1 billioner dollars, heraf 28,3 billioner i USA. En USA-senatsrapport fra august 2020 sætter langt om længe fokus på den uregulerede  kunstverden − våben- og narkotikasalg er heller ikke reguleret. Da Knoedler-kunsthandlen i New York  lukkede i 2011 efter afsløring af forfalskede malerier, viste retssagerne og kunsthandlens ledere useriøsiteten i handlen med kunst. I 2010 fik Cornelius Gurlitt, søn af Hitlers kunstbefuldmægtigede, besøg af det tyske politi, som fandt omkring 1.800 malerier af Monet, Renoir, Cézanne og andre topmalere. Malerierne var stille, roligt og diskret blevet solgt gennem topauktionshuse i Tyskland og Schweiz uden nogen undersøgelse af maleriernes proveniens. Det på trods af Washingtondeklarationen fra 1998 om tilbagelevering af nazirøvet kunst. Bogen slutter med en beretning om kopierede malerier − bedre og mere tilgængelige end originalerne.