Bakkehusene

Bakkehusene er fortællingen om Danmarks første rækkehusbebyggelse fra 1900-tallet. Bogen udfolder historien om Bakkehusenes arkitektur, historie, beboerne og en opsigtsvækkende fredning. De 171 rækkehusboliger ved Bellahøj i København vakte stor opsigt i datiden, hvor man ellers byggede lejligheder i etagehuse. 

Bakkehusenes historie sættes ind i en større sammenhæng i forhold til tidens boligpolitik, Københavns udvikling og forskellige arkitektoniske strømninger. Bebyggelsens tilblivelseshistorie skildres, og arkitekterne Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen præsenteres. Bogen indeholder desuden en rundbordssamtale med boligminister Kaare Dybvad, MF Uffe Elbæk og direktør i KAB Jens Elmelund om, hvad vi kan lære af Bakkehusene. 

Bogen er rigt illustreret med arkivmateriale og nyoptagelser af den prisbelønnede fotograf Tine Harden.  Bogen er skrevet af arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen og arkitekt Dorthe Bendtsen. Førstnævnte har udgivet Fredet – Bygningsfredning i Danmark 1918 til i dag, Bellahøj – Fortællinger om en bebyggelse og senest Tingbjerg – vision og virkelighed. 
30,52  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages192
Publish date22 Apr 2022
Languagedan
ISBN print9788794102322