Hellig jord helligt liv

Keltisk visdom til krop og sjæl

Hellig jord helligt liv er en inspirerende og poetisk introduktion til keltisk spiritualitet. Ud fra centrale skikkelser og tekster udfolder John Philip Newell den visdom, der er at finde i den keltiske tradition, og han inviterer læseren med på en rejse gennem meditationer og bønner.

Forfatteren mener, at keltisk spiritualitet er en særlig gave til os i vores tid. Vi har brug for at genopdage, at Jorden er hellig, og at helligheden ligger dybt i hjertet af hvert eneste menneske og hver eneste livsform. En sådan erkendelse kan for­vandle os – i vores måde at leve på og forholde os til hinanden på. Den kan forbinde os med hinanden og med hele skaberværket på en ny måde.

”En perle af en bog … Hvert kapitel er som en prisme ind i en større helhed. Derfor kalder bogen på at blive læst langsomt og fordøjet meditativt.” Pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith i forordet

John Philip Newell (f. 1953) er teolog, forfatter og tidligere præst i Church of Scotland. Han bor i Edinburgh men underviser også i keltisk spiritualitet i USA og Canada ud fra The School of Earth and Soul, som han har grundlagt. Han leder desuden hvert år internationale pilgrimsvandringer på den skotske ø Iona.
30,19  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages264
Publish date12 May 2023
Published byBoedal
Languagedan
ISBN print9788793062474