Døden findes ikke

En morbid interesse for døden gør sig gældende i disse år. I USA opstod i 2011 The Order of the Good Death: en forening der afholder ”Dødssaloner”, hvor man taler om den rette måde at leve med henblik på at dø. Året efter blev, stadig i USA, selvmord den hyppigste menneskeskabte dødsårsag (hvor det ellers havde været trafikulykker). Sørgende forældre står nu frem, indignerede over at deres børn, der søgte en mening med livet på de sociale medier, i stedet fandt gode råd om hvordan de kunne gøre en ende på det...                       I Døden findes ikke underkaster KNO denne makabre tendens en nøjere analyse og kritik, med afsæt i filosofien og kunsten. Modsat hvad nogen måske tror, har filosofien altid hævdet livet frem for døden – lige siden den allerførste filosof, Thales fra Milet, erklærede at ”døden ikke gør nogen forskel”. I dag, 2500 år senere, viser en fænomenologisk analyse at det liv, som leves, er uendeligt, eftersom såvel fødsel som død aldrig kan erfares. Og modsat hvad nogen måske tror, understøttes dette af selv den tyske romantik – her repræsenteret ved Müller/Schuberts Winterreise, skabt for netop 200 år siden.                       At mennesker dør omkring os, er desværre en kendsgerning; men heraf følger vel ikke at døden skal være meningen med livet? Over for mediernes svælgen i alt hvad der lugter af død – fra trafikulykker over klimakatastrofer til euthanasi – sættes her et lysere syn på livet som i princippet uendeligt – i hvert fald indtil det modsatte er bevist!