Børn i terapi

Løsningsfokuseret korttidsterapi

Bogen beskriver løsningsfokuseret korttidsterapi - også kaldet LØFT eller SFBT (Solution Focused Brief Therapy) - med børn. Løsningsfokuseret terapi med børn tager udgangspunkt i barnets oplevelser, og terapeutens opgave er at hjælpe barnet til at opdage og udnytte dets egne ressourcer. Den løsningsfokuserede tilgang er kortvarig, aktiv og handlingsorienteret, og matcher fint børns behov for handling, meningsfuldhed og for at komme videre.

Forfatterne beskriver deres arbejde med børn med en række vanskeligheder, der kræver intervention, fx ADHD, autisme, seksuelt misbrug, tab, traumer, fobier, vold, aggressivitet og sengevædning. Desuden er der et kapitel med særligt fokus på teenagere og arbejdet med de specifikke vanskeligheder, der knytter sig til den aldersgruppe.

I bogen lægges der vægt på konkret praksis: Hvordan oplever barnet verden? Hvilke spørgsmål stiller terapeuten? Hvilke teknikker anvender terapeuten? Hvorfor og med hvilket resultat? Metoden eksemplificeres med beskrivelser af konkrete terapiforløb.

Bogen henvender sig ikke kun til psykiatere, psykologer og terapeuter, men også til forældre og til alle andre, der beskæftiger sig med børn, der har det svært.
10,06  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages316
Publish date14 Jan 2009
Languagedan
ISBN print9788777065064