Naga

Kira Dreyer Messells romandebut Naga udspiller sig i en nær fremtid med hovedpersonen Nana som omdrejningsakse for en begivenhedsrig og mytologisk rejse i klimaforandringernes tid. Nana er bange for slanger. Nana er bange for havet, for fugle og for at miste sig selv. Des­uden har Nana en haltende gang på jorden. Hendes ben klæber og skæller og vil ikke makke ret, hvorfor hun er havnet på et sanatorium et sted i Vadehavet. Her hjemsøges hun af erindringer om en hovedkuls rejse fra Moskva gennem Sibirien, Mongoliet, Kina og Sydøst­asien i hælene på den karismatiske bevingede cirkusartist Gabriel, som hun begærer. 

Romanen opruller i et eksistentielt limbo et mangfoldigt persongalleri af hybrider, udstødte, freaks, sekteriske ledere og ældgamle koner. Nana kastes rundt i mane­gen via tog, hestevogn og skib. Hun oplever forsøg på alternative samfundsstrukturer, finder hemmelige fællesskaber, og knytter venskaber til bl.a. dværgen Pjotr, eunukken Cheng, kaptajnen Piet og Fiskemanden. Flere af romanens karakterer baserer sig på faktuelle historiske personer. Alle fylder de Nana med deres historier og myter om slanger, søuhyrer og havfruer, og ikke mindst om klodens apokalyptiske oversvømmelse.
27,99  EUR
Buy printed book
 
Edition1
Printed pages374
Publish date29 Sep 2020
Published byforlaget spring
Languagedan
ISBN print9788793358799