Book format: Printed book Pdf Epub Audiobook
Book language:
Mens vi venter på opklaring
Printed book
29,47 USD
Et ungt par, Ulia og Gustavo, kører rundt i Baskerlandet. Hun vil vise ham sin fødeegn. De vælger de mindre befærdede veje og tager den med ro, drikker hvidvin i maleriske havnebyer, besøger slagmarker fra romertiden og lejer sig ind på hoteller, der tilstræber en rolig, landlig stemning.   Men fortiden forfølger dem: en kærlighedshistorie, der begyndte med begivenhederne i Vitoria den 3. marts 1976 og fortsatte blandt flygtninge i det franske Baskerland, med bomber, fængselsbesøg og sultestrejker.   Og mens Ulia forsøger at fortælle Gustavo om denne historie fra fortiden, er hun optaget af en anden skæbne: den engelske komponist Benjamin Britten, som hun er ved at skrive doktordisputats om: homoseksuel, pacifist, en kort tid far til en baskisk flygtningedreng i England, verdensborger, som tog afstand fra krigen, og hvis liv for altid skulle forblive mærket af hans pacifisme. Samtidig er romanen en kærlighedshistorie og et nutidigt sommerbillede af Baskerlandet.
Katixa Agirre (Vitoria-Gasteiz, 1981) debuterede i baskisk litteratur i 2007 med novellesamlingen Sua Falta Zaigu, som blev fulgt op af Habitat i 2009. Efter flere udgivelser henvendt til børn og unge udgav hun i 2015 sin første roman, der hermed foreligger i dansk oversættelse: Mens vi venter på opklaring. Hun er ph.d. i audiovisuel kommunikation og underviser ved Universidad del País Vasco, Spanien.
Edition1
Printed Pages200
Publish date2019-10-01
Languagedan
Isbn print9788797130957